E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
13 Nov 2013 00:53
Forfatter
David Wilkerson

Ikke alle, som tilhører det der er kaldes 'endetidens forsamling', vil blive Jesu Kristi brud. Ikke alle, som siger "Herre, Herre", vil komme ind. Det ved vi fra Skriften.

Men i endetidens menigheder over hele verden findes der nogle, som er udvalgte - en hellig rest - som omfatter Jesu brud. Lige nu forbereder Gud denne brud til ægteskab med sin Søn. Og han vil introducere denne brud for sin Brudgom ved Lammets bryllupsfest!

De troende, som udgør bruden, tilhører måske ikke en organiseret menighed. Men de har alle én ting til fælles: De har en passion for Jesus! Det er det første kendetegn på alle som udgør Jesu brud: De er absolut forelskede i deres Herre, faktisk er de mere mærkede at deres kærlighed til ham end af deres kundskab om ham.

Sandheden er, at menigheden i dag bliver ødelagt af død, intellektuel stræben efter teologi, som ikke har noget hjerte for Kristus. Bibelskoler og seminarer er fyldt med lærere og studerende, som tilbringer år med at fordybe sig i doktriner, ordkløverier, bibelsk ufejlbarlighed, arkæologi, mirakler og den historiske Jesus.

Det er den 'intellektuelle' tilgang til Jesus - uden noget hjerte for ham, som har medført denne nutids-laodekeiske menighed. Vi er en menighed, som intellektuelt set gør det rigtige. Vi ved hvordan vi møder menneskers behov. Vi har ressourcer og tror at vi ikke har nogen behov. Og vi sidder tilbagelænet og tænker, "At der ikke er noget at tilføje. Vi har det hele!"

Nogle menigheder her i New York City tror at de har dækket alle behov. De har ansat HR-konsulenter, psykologer, psykiatere - alt hvad der er behov for til det menneskelige legeme og sind. Men sådan viden, som mangler et passione-ret hjerte for Jesus, producerer kun en 'to-gange-død' forsamling.

Aldrig før i historien har der været mere 'hovedkundskab' om åndelige ting og mindre inderlighed i forholdet til Jesus. Denne sidste dages laodekeiske menighed har en fuld af intellektuel kundskab om Kristus - men deres hjerte er lukket for ham!

En prædikant kan stå foran en forsamling og udøse en strøm af intelligent - åndelig viden, som han har akkumuleret gennem bibelskoler, seminarer og personlige studier - og alligevel kan det være fuldstændig intetsigende. Uden et passioneret hjerte for Kristus, efterlader det tilhørerne døde! Hvis pastoren kun kender Jesus intellektuelt - hvis han ikke elsker ham- så er det viden som producerer død, ikke liv.

Lige nu er de medlemmer, som sidder i de fleste forsamlinger over hele verden, døende. Ironisk nok, fordi de får 'føde' af de mest uddannede prædikanter, som nogensinde har stået på en prædikestol. Disse mænd er blevet trænet og trænet - og alligevel har de aldrig haft et hengivent hjerte for Jesus! Jeg siger dig, menigheden vil aldrig få en bruds kærlighed til Kristus så længe hyrdernes hjerter er kolde.

Dokumenttype
Forkyndelse