"dagens by 19-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svogerslev
Svogerslev er en by på Østsjælland med 4.320 indbyggere (2014), beliggende i Svogerslev Sogn ca. 5 kilometer vest for Roskilde. Byen ligger i Roskilde Kommune og tilhører Region Sjælland.
Navnet Svogerslev betyder vist nok "Suauers Levn" og henviser til et område, der har tilhørt en storbonde ved navn Suauer. Forklaringen på oprindelsen er første gang nævnt i 1257.
Svogerslev består primært af villaer med haver, men har også en ældre landsbykerne situeret omkring et gadekær. Enkelte hovedbygninger fra tidligere gårde er også stadig at finde i byen. Der er også enkelte tætte lave boligbebyggelser i byen. Erhvervet består af mindre produktionsvirksomhed og detailhandel.
Erhvervslivet i byen er centreret omkring byens østlige del med en Netto, tankstation og en kiosk som er der det meste foregår i byen. Der er et butikscenter, hvori der bl.a. er en bager, en Eurospar, et pizzeria, en bodega og en frisør. På hovedgaden overfor centret ligger også Svogerslev Kro, der er en landevejskro anlagt i 1600-tallet. Kroen fik status som Kongelig Privilegeret Post Kro i 1727, hvor postvognen til Hornsherred kom fra Roskilde og gjorde holdt her for at hvile sig samt skifte heste.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bibler læst uden bøn; budskaber hørt uden
bøn; ægteskaber indgået uden bøn; vandringer
igangsat uden bøn; boliger valgt uden bøn;
venskaber formet uden bøn; mens selve bønnerne
gøres kortere og kortere og bliver mere og mere
halvhjertet. Dette er de nedadgående trappetrin,
som mange kristne bevæger sig ned ad, indtil de
kommer helt ned i åndelig tomgang, eller indtil de
oplever et ordentligt fald.
frit efter J. C. Ryle