E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:43

Evner - Talenter - Åndelige gaver!

Rom 12,4-6

v4 For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver,
v5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.
v6 Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen;

Rom 12,7-8

v7 den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning;
v8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.

1Kor 12,4

 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.

1Pet 4,10-11

v10 Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået.
v11 Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evihedernes evigheder! Amen.

1Kor 12,27-28

v27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
v28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.

Matt 25,14-15

v14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue;
v15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.

2Kor 8,12

For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner.

Hebr 5,13-14

v13 For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn.
v14 Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Hebr 5,11-12

v11 Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre.
v12 For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde.

2Mos 31,1-3

v1 Herren talte til Moses og sagde:
v2 Se, jeg har udvalgt Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme,
v3 og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde,

Matt 25,29

For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. 

"dagens by 6-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Bjerringbro

Bjerringbro er en stationsby i Midtjylland med 7.523 indbyggere (2014) beliggende ved Gudenåen. Byen ligger på begge sider af Gudenåen i den 2-3 km brede Gudenådal og er endda begyndt at kravle op af dalens sider både på nord- og sydsiden. Bydelen på sydsiden hedder Sønderbro. Den nordlige bydel har ikke noget samlet navn. Bjerringbro ligger i Viborg Kommune som hører under Region Midtjylland. Der er 24 kilometer til regionshovedbyen Viborg, 29 kilometer til Silkeborg og 30 kilometer til Randers.

Bjerringbro ligger i Middelsom Herred i Gudenådalen, hvor sekundærrute 575 set fra syd først passerer Gudenåen derefter jernbanen mellem Viborg og Langå og endelig krydser den sekundærrute 525. Beliggenheden er ikke helt tilfældig. Lidt længere mod vest løber Møllebækken fra nord ud i Gudenåen. Her lå en vandmølle og i 1840'erne ville mølleren udvide sit opland til også at omfatte området syd for åen. For egen regning lod han opføre en bro ("broen ved Bjerring" - derfor Bjerringbro) over åen. Så var der opstået et trafikknudepunkt og dette gav anledning til byens spæde begyndelse. Ved anlæggelse af jernbanen mellem Viborg og Langå blev der ydermere anlagt en station her, der blev taget i brug i 1863. Herefter tog byens udvikling for alvor fart.

Grundfos - Bjerringbro.jpgByen er præget af den store industrivirksomhed Grundfos, der er beliggende nord for rute 525 i den østlige ende af byen. Grundfos blev startet af Poul Due Jensen i 1944 og har udviklet sig til at være en af verden førende pumpefabrikker. 50% af verdens cirkulationspumper produceres af virksomheden. 

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når vi selv vil bære vores egne byrder, gør vi ikke Guds samlede byrde lettere, men tungere. For han bærer i forvejen alle ting på sine skuldre, men ved vores stolthed tvinges hans faderlige hjerte til også at bære den smerte, som byrden tilfører os - og til endda at bære byrdens fulde vægt uden at kunne ændre den. Således er det både til gavn for Gud og os selv, når vi giver vores byrder til ham.
Peter Tinggaard