1866-1955, domprovst, formand for det danske bibelselskab, omfattende forfatterskab. Mange af Skovgaard-Petersens bøger behandler spørgsmål om de sidste tider og Jesu genkomst. Det følgende uddrag er taget fra bogen De sidste tider og det sidste mål (København 1947 side 114-117). Under overskriften "Tusindårsriget" citerer Skovgaard-Petersen først Johs. Åb. 20, 1-3 og fortsætter så:

Det er næsten alt, hvad vi ved om tusindårsriget. Men i sig selv er det en skøn tanke, at denne vor gamle jord engang vil få en hellig aftenfred før den store påskemorgen, da der sker et virkeligt verdensskifte.
Denne helligaftenfred vil vare i "tusind år", det er: den vil ikke blot være en kort overgang, men en virkelig verdensperiode. Og i dette tusindårsrige vil Guds riges kræfter folde sig ud, så rigt og frodigt som det overhovedet er muligt indenfor denne faldne jords rammer. (.)...

På denne ... baggrund bliver så tusindårsriget - først: de store folkeomvendelsers tid. I de dage skal de ord af profeten opfyldes, at "ti mænd af alle folks tungemål skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: Vi vil gå med eder, thi vi har hørt, at Gud er med eder" (Zak. 8,23).

Hedningemissionens lille førstegrøde bliver da pludselig til en bugnende høst, så det ord af Jesus, at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen (Johs. 4,36) nu for en stund bliver verdenshistorisk sandhed.

Dernæst bliver tusindårsriget den sociale blomstrings tid. Klassekampen med alle dens sociale forbandelser vil blive afløst af broderskabets og samarbejdets ånd, hvor hjemlivet kan blomstre, præget af renhed og arbejdsglæde, og hvor de ord både får en kirkelig og social opfyldelse: "Se, hvor godt og hvor lifligt det er, når brødre bor tilsammen"(Sal. 133,1)

Og endelig bliver tusindårsriget den internationale fredstid, hvor storpolitisk kævl og krige ikke rejser folk mod folk, men hvor tværtimod det gamle profetord bliver en dagens virkelighed, at sværdene smedes om til plovjern og spydene til vingårdsknive.