E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:37
Emner
Bibelen

Forskellige oversættelser!

Matt 9,13

*** ... at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.
---- ... at kalde retfærdige, men syndere.
Jesus sagde at han ikke kom for at kalde de retfærdige, men syndere.
Hvorfor er det netop de syndige, Jesus på en speciel måde interesserer sig for?
De fleste oversættelser overlader det til fantasien, at finde ud af hvorfor Jesus kalder på os syndige mennesker.
Måske er det fordi omvendelse har noget med syndserkendelse at gøre, dette og indrømme at jeg er en synder, at jeg har fejlet. Det er meget vanskeligt for mange. Men der er også oversættelser, som ikke lader os i tvivl om, hvorfor Jesus på en speciel måde kalder på os syndere, vi kaldes til OMVENDELSE!

Matt 25,13

** hverken dagen eller timen, på hvilken menneskenes søn kommer.
--- hverken dagen eller timen.
Hvad er det vi ikke kender dagen og timen for?
Min liste over de ting jeg ikke kender dagen og timen for, er meget lang og det vil jeg tro at din også er. Men måske er det noget ganske særligt, noget meget vigtigt Jesus her siger og som vi ikke kender dagen og timen for.
Menneskesønnens komme er den mest betydningsfulde begivenhed i dit og mit liv. En begivenhed vi ALTID bør være rede for, men som vi ikke kender hverken dagen eller timen for.

Matt 27,24

*** ... Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod, ...
---- ... Jeg er uskyldig i denne mands blod, ...
Jesus blev uskyldig dømt. Det VAR en uskyldigs blod der blev udgydt på Golgata. Dette kan ikke siges stærkt nok og det er derfor glædeligt at se, at så mange oversættelser gør opmærksom på at det var en RETFÆRDIGS blod der blev udgydt.

Luk 4,4

***. Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert Guds ord.
----. Mennesket skal ikke leve af brød alene.
Brød er godt. Måske er et brød der indeholder de ting, som et godt brød bør indeholde og som er bagt på den måde et brød bør bages på, måske er det et af de bedste fødemidler vi kan få. Men det er ikke nok, der skal mere til, men hvad? Frugt, grønsager og flere andre ting er også nødvendige, men der er dog én ting som står over dem alle, GUDS ORD! Det er ikke blot den timelige føde vi bør tænke på, således som flertallet af oversættere har gjort det. Men den del der er endnu vigtigere DEN ÅNDELIGE FØDE, SÅLEDES SOM DEN ER I GUDS ORD.

Joh 3,15

***... For at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
----... som tror skal have et evigt liv i ham.
Troen på Jesus Kristus, Guds Søn, ER alt afgørende for den kristne tro. I dag er der et utal af trossamfund, religiøse bevægelser, selvbestaltede personer og organisationer som ikke ønsker at det er Jesus vi skal tro på. Derfor er det af stor betydning at den oversættelse du bruger, stadfæster at det er HAM, Jesus Kristus vi skal tro på.

Joh 4,42

*** ... at denne er sandelig den verdens frelser, den Kristus.
---- ... at han i sandhed er verdens frelser.
Rundt om i verden er der i dag mange, som mener at de kan frelse verden. Mange politiske og religiøse organisationer mener, at deres leder er den som gennem en ny verdensorden skal frelse verden. Der er dog kun én der kan frelse denne verden, Kristus!

Joh 6,47

*** ... Den som tror på mig, har et evigt liv.
---- ... den, som tror, har evigt liv.
"Den der tror, har evigt liv" Tror på hvad?
Er det en hvilken som helst tro, på hvad som helst, der giver evigt liv? Nej bestemt ikke, men alligevel har halvdelen af oversættelserne overladt det til den enkelte, selv at finde ud af hvilken tro det er der fører til evigt liv.
En oversættelse, der fremhæver Kristus som frelseren er den Guds folk vælger.

Joh 6,69

*** ... at du er den Kristus, den levende Guds søn.
---- ... at du er Guds hellige.
Hvem er Guds hellige?
Er Guds folk, når de omtales som de hellige, ikke også Guds hellige?
Jesus omtales også som Guds hellige, så det kan være svært at se hvem det er der menes, det er derfor godt at nogle oversættere ikke blot har fastslået at Kristus er Guds Søn, men også fastslår at han er DEN LEVENDE, GUDS SØN!

Apg 20,25

*** ... og prædiket Guds rige,...
---- ... og prædiket riget,...
Hvilket rige er det der her er tale om?
Nogle oversættere har det på samme måde som de skriftkloge og farisæerne, de ønskede ikke Guds rige, men et jordisk rige.

Rom 14,9

*** ... Kristus både døde og opstod og blev levende igen ...
---- ... Kristus både døde og blev levende igen ...
At Kristus døde og blev levende er alle enige om, men OPSTANDELSEN, de kristnes håb, det evige livs begyndelse har nogle oversættere "glemt".

Ef 3,9

*** ... Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus
---- ... Gud, som skabte alle ting
Et af de mest afgørende spørgsmål, som ALLE SKAL tage stilling til er spørgsmålet om hvem der er skaberen. Alle afgørende spørgsmål angående den kristne tro og lære, hænger på en eller anden måde sammen med spørgsmålet om, hvem der er skaberen. Derfor er det af en afgørende betydning, at dette bliver besvaret på en klar og utvetydig måde. ALT ER SKABT VED KRISTUS!

Kol 1,14

*** ... forløsningen ved Hans blod, nemlig syndernes forladelse
---- ... forløsningen syndernes forladelse
Forløsningen, frelsen ved Jesu blod er en af de ting mange falske profeter og lærere har forsøgt at skabe tvivl om. Hvorfor er der kun tre oversættelser, som har dette med?

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn kan udrette alt, hvad Gud kan.
E. M. Bounds