E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
08 Aug 2013 23:01
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

O.E.Indergaard: 1. Tingvoll den 7/6.  04. Real Baptism. af Charles F.Baker.
Her er kort resume af bogen indhold. Jeg sætter mine kommentarer i parentes.
  1. "Real baptist." betyder "Virkelig dåb". Det er selve genfødelsen. Hvis man ikke har den er man ikke frelst.
  2. Der er 4 ord for "dåb" og for "at døbe" på græsk, og det er:
  1. "bapto". 2. "baptistens". 3. "baptizo". 4. "baptisma". Disse ord er brugt 106 gange i N.T.
Der er 12 typer dåb som er refereret i N.T., og bare fem har tilknytning til vanddåben. Disse 12 typer er:
  1. Kristus som døber med Den Hellige Ånd. (Ap. Gr. 2,4.)
  2. Den Hellige Ånd som døber ind i Kristi legeme. (1.Kor. 12,13.)
  3. Jesu dåb til døden. (Luk. 12,50.)
  4. Ildens dåb. (Luk. 3,16.)
  5. Dåben af Noahs familie i arken. (1.Pet. 3,20.)
  6. Dåb for de døde. (1.Kor. 15,29.)
  7. Jødernes dåb til Moses. (1.Kor. 10,2.)
  8. Lovens forskellige dåbsceremonier. (Hebe. 6,2.)
  9. Jødiske dåbsceremonier som flg. af traditionen. (Mark. 7,1-9.)
  10. Johannesdåben af det jødiske folk til bortsendelse af synden. (Luk. 3,16.)
  11. Johannesdåb af Jesus for at fuldbyrde al retfærdighed. (Mat.3,15.)
  12. Apostlenes dåb til bortsendelse af synden. (Ap. Gr. 2,38.) Se min bog: Kristendommens Jødiske Rødder.
Kapitlet: De forskellige typer dåb.
  1. Johannes døbte i vand til syndernes forladelse, men Jesus døbte med Den Hellige Ånd. Dette skete på Pinsefestensdag. Dette var en dåb til kraft, i og med at Den hellige Ånd kom over apostlene. (Ap. Gr. 2,4.)
  2. På pinsefestens dag blev apostlene fyldt af Den Hellige Ånd, og de begyndte at tale i andre tunger. (Ap. Gr. 2,4.)
  3. Det var Jesus som døbte med denne dåb: Mat. 3,11. Ilddåben kommer på et senere tidspunkt. Det vil ske i forbindelse med Jesu genkomst,  som var nær på Jesu tid.
  4. Det som skete på pinsefestens dag, var profeteret af Joel, kap. 3. Denne dåb angår ikke den kristne menighed.
  5. Dersom denne dåb angår den kristne menighed, da var Joel vidende om den kristne menighed, men det var han ikke.
  6. Dette var en dåb som angik de 12 apostle. (Den angik også det jødiske folk.)
  7. I Kornelius skete akkurat det samme. De som var der talte i tunger og lovpriste Gud. (Ap. Gr. 10, 46.) (De hørte med til Israel.)
  1. Ordet "Baptismos" er brugt for at beskrive de forskellige dåbsceremonier som der var i G.T. Ingen af disse var neddykning, men hellere vaskning og overøsning.
  2. Udenfor sammenkomstens telt stod et kar med vand. I det skulle Aron og hans sønner vaske deres hænder og fødder når de gik ind i sammenkomstens telt, for at gøre tjeneste der. Her var ikke tale om neddykning af hele legemet men bare vaskning. (2.Mos. 30,17-21.)
  3. Således var det også med de andre dåbsceremonier. De forgik ved overøsning og ikke ved neddykning.
  4. Ved siden af de dåbsceremonier som Tanach foreskrev, så havde rabbinerne lavet mange andre traditioner.
  5. I Markus 7, 1-9. Er der fortalt om lignende sermoni. Her er ordene "baptizo" og "baptismos" oversat med "at vaske" og ikke "neddykke". Der er også brugt et andet verpe, "nipto" for "at vaske".
  6. Jøderne dykkede ikke bænkene (bordene) under vandet efter måltiderne, men vaskede dem med vand. (Mark. 7,4.)
  7. Dette viser at "dåb" ikke behøver at betyde "neddykning", som det bliver hævdet. "Men da farisæerne så at han (Jesus) ikke vaskede sig (gr. baptizo) før måltidet undrede de sig. (Luk. 11,38.) Her er verbet "baptizo" oversat med "vaskning".
  8. "Vanddåben" er heller ikke det samme som "begravelse", "død" og "opstandelse", men det har med "renselse" at gøre.
  9. Johannesdåben var en dåb til omvendelse og bortsendelse af synden. (Luk. 3,3.)
  10. En anden hensigt med denne dåb, var at den skulle pege på Jesus som Messias. (Joh. 1,31.)
  11. En tredie hensigt med at modtage vanddåben var at det jødiske folk gav Gud ret, når de gjorde det. (Luk. 7,29-30.)
  12. Johannes døbte også Jesus. Mat. 3,13-14. Det var en stedfortrædende død. Jesus behøvede den ikke for sin egen del, for han havde ikke synd.
  13. Vi kan derfor ikke sige at vi må "følge Jesus i dåben", som det bliver fremhævet. Jesu dåb var for os og ikke for ham selv.
  14. Ud fra Mark. 16,16., må vi forstå at dåben var nødvendig for at blive frelst  i rigets forkyndelse.  Paulus derimod sagde at vi bliver frelst af nåde ved tro. (Ef. 2,8-9.) (I den messianske jødedom måtte  troen blive testet.  Det var troen på Jesus som gav frelsen, men den blev ligestillet ved trosgerninger.)
  15. Det som frelser i alle tidsperioderne, er troen. (Se Hebe. 11.), men troen bliver demonstreret på forskellige måder i tidsperioderne. I vor tid er det bare nåden som gælder.
  16. Den katolske og den lutherske kirke lære at dåben er blevet en erstatning for omskærelsen i G.T.
  17. Dette er heller ikke ret, for de 12 apostle døbte jøderne som var omskårne. Deres evangelium hedder også "omskærelsens evangelium". (Gal. 2,7.)
  18. Abraham fik også del i retfærdigheden som uomskårne. (Rom. 4,9-12.)
  19. På samme måde som der er 2 dåbsritual og virkelig dåb, er der også 2 omskærelser. Det er den omskærelse som sker på hjertet, som er den virkelige omskærelse. (Kol.2, 10-12.) "For vi er de omskårne". (Fil. 3,3.)
  20. I Gammeltestamentlig tid blev de allerfleste dåbsceremonier foretaget ved springlink eller vaskning, og ikke ved neddykning.
  21. Man skulle helst døbe i rindende eller i dybt vand. Det rindende vand skulle symbolisere at synden blev taget bort med vandet.
  22. Der er ingen ting som tyder på at døberen Johannes dykkede jøderne helt under. Han kunne bare sprinkle dem med vand.
  23. Paulus døbte i begyndelsen af sin virksomhed med vand, for han holdt sig til den jødiske tradition. Da han kom til Korint, så viste Gud ham at dåben ikke hører med til nuværende tidsperiode. (1.Kor. 1,17.)  Han takkede Gud  for at han ikke havde døbt mange mennesker. (1.Kor. 1,14.)
  24. Der var en overgangsperiode på 20-30 hvor både omskærelsens og u-omskærelsens evangelium blev prædiket og praktiseret.
  25. Den sidste beretning vi har om dåb har vi i Ap. Gr. 19,5-6.
  26. Omtalen i Hebe. 6,1-2., betyder ikke at man skal forlade disse principper, men at man skal gå videre i åndelig modenhed. (Hebræerbrevet hører med til de jødiske Skrifter.)
  27. Ordet "bastisme" betyder  "at identificere sig med"  og  "at blive lig med".  Det kommer af en rod "bapto" som betyder "at dyppe i farvestof", således at det som bliver dyppet, får den samme farve som farvestoffet.
  28. Vandet kan også have åndelig betydning i G.T. "Og i skal øse vand med glæde af frelsens kilder" (Es. 12,3.) "Og jeg tvætter dig med vand og skyllede blodet af dig og salvede dig med olie." (Ez.16,9.) "og jeg vil sprænge rent vand på jer, og i skal blive rene... " Ez.36,25.)
  29. Når Paulus taler om "vandbadet i ordet" (Ef. 5,26.) og "badet til genfødelse og fornyelse ved Den Hellige Ånd" (Titus 3,5.), så er der ikke tale om vanddåben, men om genfødelsens dåb
ref. Egon Ladegaard Kristensen:  yeshuatt@mail.dk   www.yeshuattsion.webbyen.dk