E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:59
Forfatter
Simon Griis

DEN ÆLDSTE BIBELTEKST, som nogensinde er fundet - en præstelig velsignelse indgraveret for 2600 år siden på 2 sølvamuletter overgår tusinder af kulturgenstande, som er fundet i en hule i Jerusalem, der kan dateres til tiden fra det første tempel op igennem dem romerske periode. Denne bibeltekst er 1500 år ældre end de tidligste bibelvers, der nogensinde er fundet, og mere end 400 år ældre end de hidtil ældst kendte hebraiske bibelinskriptioner, Dødehavsrullerne. 

Den ældst bevarede hebraiske bibeltekst efter Dødehavsrullerne er et dokument skrevet i Ægypten i år 929 e. Kr. - nu opbevaret på et museum i Leningrad. Det er første gang, at de fire bogstaver JHVH, betegnelsen for Israels Gud, er fundet på en tidlig inskription i Jerusalem. Det er også første gang, at en genstand af denne type fra perioden omkring det første tempel er fundet i arkæologiske udgravninger nogen steder. 

Disse arkæologiske fund, som kan ses på en særlig udstilling på Israel Museet i Jerusalem, er fundet i udgravninger langs den gamle vej fra kong Davids fødested, Betlehem til hans by: Davids by i Jerusalem. Stedet ligger på en sten ,et bakke over Hinnomdalen, nær ved og under den nutidige St. Andrew kirke, den skotske kirke, det britiske konsulat og Khan klubben og teatret. Den romerske general Pompejus byggede en lejr i dette område, da han angreb Jerusalem i år 63 f. Kr., og 133 år senere byggede hans åndelige efterfølger Titus en belejringsmur nær selvsamme bakke. 

Nyt lys  

Den præstelige velsignelse (Birkat Kohanim) blev indgraveret i det 7. århundrede f. Kr. på amuletter af 99% rent sølv. De blev fundet på et sted, som Bibelen refererer til som stedet, hvor de onde blev pint efter døden.  "Heldigvis undgik en af hulerne på dette sted gravrøvernes grådige hænder og blev fundet intakt," siger Michal Dayagi-Mendele, udstillingens museumsinspektør. Den indeholdt hundreder af offergaver, deriblandt den afdødes personlige ejendele, lervarer og glaskar, våben spændende indskriftsmateriale og stort udvalg af guld- og sølvsmyk ker, som alt sammen giver et billede af en rig Jerusalem- families livsstil. Fundene, som bekræfter den fortsatte brug af huler til begravelse i den babylonske og persiske periode, kaster nyt lys over livet i Jerusalem efter byens ødelæggelse og det meste af befolk- ningen måtte rejse til Babylons landflygtighed,» fortæller Michal- Dayagi-Mendele. (Israel) 

TAL til Aron og hans sønner og sig: Når I velsigner israeliterne, skal I sige til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Således skal de lægge mit navn på israeliterne, og jeg vil velsigne dem.  4. Mos. 6,23-27

"dagens by 28-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Assens

Assens segl.jpgAssens er en fynsk købstad ved Lillebælt med 5.956 indbyggere (2014). I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs bevokset med asketræer. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Søhelten Peter Willemoes blev født i Assens i 1783.

Byen Assens omtales første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231. Efterhånden udviklede den sig, og i 1524 opnåede byen købstadsrettigheder givet af kong Frederik 1. Få år senere blev byen stort set jævnet med jorden under Grevens fejde og plyndret af kong Christian 3.'s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af svenske tropper, der i den strenge vinter gik over isen på Lillebælt fra Jylland.

Assens var fra Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og derved knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg. Byens kirke med et ottekantet tårn, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede. I det 19. århundrede blev byen for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820, gasværk i 1855 og jernbaneforbindelsen fra Tommerup i 1884.

Med anlæggelsen af Den Gamle Lillebæltsbro ved Middelfart mistede Assens sin betydning som forbindelse mellem Jylland og Fyn, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
På samme måde som det er en skomagers opgave at lave sko og en skrædders at lave tøj, så er det en kristens opgave at bede.
Martin Luther