E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Jun 2014 17:29

Fordi Gud valgte at skabe mennesket med en fri vilje. 


PictureUden den frie vilje ville vi have været robotter.
Den frie vilje er grundlaget for kærlighed og meget af det, som beriger din hverdag allermest. Men den frie vilje er samtidig grundlaget for had og de ting, som bringer smerte i menneskers liv. Den frie vilje kan være både smuk og forfærdelig. Men kærligheden er så stor og vidunderlig, at Gud ikke ville have en verden uden menneskers frie vilje.

Gud har betroet mennesker ansvaret for jorden og for hinanden. Og en dag skal vi stå til ansvar for Gud. Den viden er en konstruktiv hjælp for os. I dette liv kan vi vælge at lytte til det gode eller det onde. Og det har enorm betydning for os selv og vores omverden, hvad vi vælger. Gud vil dømme det onde, vi gør. Derfor er det bedre, at vi allerede nu dømmer os selv, og omvender os, så at vi ikke skal blive dømt af Gud en dag. 

Hvordan bruger vi vores frie vilje på den bedste måde? Ved at lytte til og adlyde Ham, som har skabt os. Han ønsker, at vi skal vandre i kærlighed. På den måde er vi med til at gøre en ond verden bedre. Vi er kaldet til at elske ligesom Jesus.

Hvad med mennesker der lider?
Gud er absolut ikke ligeglad med mennesker, der lider. Gud græder over den lidelse og undertrykkelse, som mennesker på jorden gennemgår. Måske har du oplevet at mennesker har påført dig uretfærdig lidelse? Måske har du selv påført andre smerte med det, du har gjort eller sagt?

De gode nyheder er, at Gud en dag vil gøre en ende på al lidelse for dem, der tager imod Jesus Kristus som deres frelser. Jesus er døren til frelse og fællesskab med Gud. Det er i fællesskabet med Gud, at vores liv kommer i den balance, som vi er skabt til. Det er dér, der bliver forløst retfærdighed, liv og glæde. 

Uden lys ender vi i mørke
Men hvis vi vælger, at vende Gud og hans gode vilje ryggen, så er der en anden  kraft, som lettere får adgang til os. Nemlig det onde selv, Djævelen og hans dæmoner. Derfor findes der et så udpræget ondt regime på jorden som fx Nordkorea. Mennesker lever i dyb fattigdom og undertrykkelse, fordi regimet har bandlyst Gud og den frie vilje. Der er faktisk dødsstraf for blot at eje en Bibel. Det ligner et land, som  Djævelen har fået så meget magt over, at regimet forsøger at gøre mennesker til robottter, stik imod det, vi blev skabt til?

Vil Gud så bare fortsætte med at se på, at dyrebare mennesker bliver undertrykt? 

Nej, Bibelen fortæller os, at Jesus en dag vil komme igen og gøre en ende på al ondskab på jorden. Han vil komme igen som Kongernes Konge, og hvert et knæ kommer til at bøje sig for ham. Han vil gøre en ødelagt jord til det skønneste paradis igen. Men først skal evangeliet om Jesus forkyndes for alle nationer, og mennesker fra alle etniske grupper skal finde frelsen i Jesus. Gud vil igennem sin Søn bevise, at  kærlighed er stærkere end had, og at det gode kan overvinde det onde.

Vi har alle syndet, både du og jeg - men Jesus kan vaske hjertet rent og give os en ny start med Ham.

"dagens by 5-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Roskilde

Roskildes våben.pngRoskilde ligger på Østsjælland og er en af Danmarks ældste byer, med en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er hovedby for Roskilde Kommune midt mellem KøbenhavnRingstedHolbæk og samtidig Danmarks 10. største by med 48.721 indbyggere. Byen tilhører Region Sjælland.

Sømmested herredsting har ligget i Roskilde inden byen blev bygget, der af gadenavnet Bondetinget. Der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser på byens grundlæggelse, men ifølge Adam af Bremen så blev Harald Blåtand begravet i Roskilde "danernes konge-sæde", i en kirke han selv havde bygget til ære for Treenigheden (ligesom Domkirken). Dog fortæller sakserkrøniken, som er før Adam af Bremen den samme historie, men her er det Svend Tveskæg (død 1014) der bygger kirken og bliver begravet i den. Der har ligget en kongsgård i Roskilde, og den første kongsgård har sikkert ligget nær domkirken og det er rimeligt at "Roskilde" oprindeligt er et navn på en gård, som har navn efter en kilde på gårdens marker, da Roars kilde har sit udspring under 100 meter fra den nuværende Roskilde Domkirke.

Lejrekrønikken fortæller at sagnkonge, Ro (Roar, Roir), er byens grundlægger, hvilket kunne forklare navnet.

I 1020 blev byen bispesæde, hvilket gjorde Roskilde til Kirkens vigtigste by i Danmark. Under Knud den Store var der planer om, at byen ligefrem skulle være ærkebispesæde, men denne titel gik i stedet til Lund i 1104. Absalon foranstaltede byggeriet af en teglstenskirke i 1170, der senere skulle blive til Roskilde Domkirke. De næste mange biskopper, alle af Absalons Hvide-slægt, fortsatte udviklingen af kirkebyggeriet, hele 12 kirker blev opført de næste år, samt en del klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når Bibelen siger, at vi skal bede for dem, der handler ondt mod os, så gør den det ikke for at forstærke den smerte, vi føler. Forbøn handler ikke om vores følelser, men om andre menneskers behov.
Woodrow Kroll