E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:24
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Der er en kort sætning i Salme 118:26 som har fået stor betydning både i den jødiske og den kristne verden. På hebræisk er sætningen -???? ???baruch haba"Velsignet er Han, som kommer..."

Yeshua og Hans disciple henviser til "baruch haba" to gange: én gang ved Hans indtog i Jerusalem (Matthæus 21:9), og én gang i slutningen af Hans irettesættelse af de religiøse ledere (Matthæus 33:39).

Ved Yeshuas indtog i Jerusalem red Han på et æsel for at opfylde profetien hos Zakarias 9:9. Hans disciple stod langs vejen, da Han red ind. Denne udmelding var en invitation, som ikke blev opfyldt på det tidspunkt - at Han skulle indtage sin plads som kong Messias i Jerusalem.

 

Matthæus 21:9
"Og skarerne, som gik foran Ham, og de, der fulgte efter, råbte: "hosianna, Davids søn! Velsignet være Han, som kommer, i Herrens navn!"

Anden gang Yeshua brugte udtrykket var i forbindelse med Hans profeti om den kom-mende ødelæggelse af Jerusalem og den senere genopbygning. Yeshua irettesætter her farisæerne for deres afvisning af Ham og lovede, at Han ville vende tilbage, når folket råbte "baruch haba."

Matthæus 23:37-39
"...Jerusalem!...Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt...For jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn."

Blandt moderne jøder blev denne sætning gjort berømt i 1990'erne af Lubavitcher Hassidim (den største jødiske organisation i USA i dag), som hævdede, at deres rabbi, Manachem Schneerson, var Messias. Han døde i juni 1994! Hans tilhængere fortsatte med fylde Jerusalem og Israel med plakater med Schneersons billede og ordene: velsignet er han, som kommer, kong Messias.

De tolker Salme 118 som en henvisning til Messias, ganske som det er forstået i evangelierne (bortset fra, naturligvis, at de byttede "kandidaterne" om til han, de troede på som Messias).

Religiøse jøder læser Salmernes Bog under de bibelske helligdage. I Israel læses salmerne også i krisetider, og når der opstår specielle behov. Derfor kunne man let forestille sig salme 118 oplæst offentligt i forbindelse med en kommende, national krise.

I Matthæus' version henviser Yeshua til et andet vers i salme 118 under sit indtog i Jerusalem - "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen" - Matthæus 21:41. Salme 118 kræver, at den som ville bydes velkommen i Jerusalem som Messias først skulle blive som en "sten", som blev afvist af "bygmestrene" (de religiøse og politiske ledere). - Først afvist - derefter budt velkommen.

Yeshuas indtog i Jerusalem er kun en delvis opfyldelse. Der vil komme en dag, hvor Han vil holde indtog i Jerusalem igen. Det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, hvor der er en national krise på en bibelsk helligdag, hvor folket læser fra Salmernes Bog og råber "Baruch Haba!"

"dagens by 31-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
København

Greater coat of arms of Copenhagen.svgKøbenhavn er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er sjælens svar på himlens velsignelser. Gud kommer ned til os ved sin Ånd, og som gensvar stiger vores bønner op til ham.
frit efter Thomas Watson