E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
13 Sep 2017 00:35
Dokumenttype
Forkyndelse
Emner
Tabernaklet
Forfatter
Simon Griis

Vi kender alle beretningen om Bileam, som tre gange forsøgte at forbande Israel for kongen Balak. Hver gang kom Guds Ånd over ham, og han måtte i stedet velsigne Israel. 

De to første gange, kunne han kun se en del af Israels lejr, og derfor bad han Balak om at føre ham højere op på bjerget. Til sidst stod han med udsyn over hele lejren, og her udbrød han – til Balaks store frustration - sin fantastiske profeti om den Messias, som engang skulle udspringe af dette folk i dalen. Han forudsiger ganske enkelt Jesus.

Men lad os lige lægge mærke til detaljerigdommen i profetien. Bileam udbryder:

”Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel”

Dette er en af Gammel Testamentes fantastiske Messiasprofetier. Bileam ser Kristus, han ser endda løven, som bliver symbolet på Guds Messias, Løven af Juda stamme. 

MORGENSTJERNEN 
Bileam kunne have sagt mange ting om den kommende Messias, men han nævner specifikt stjernen, der skal træde frem fra Jakob, Israel. Selvfølgelig er denne stjerne Messias selv, vor lysende morgenstjerne, Davids rodskud og ætling, som stiger op i vore hjerter.

Men der ligger mere i Bileams stjerne. Bileam var fra egnene ved Irak, og forudsiger her en stjerne, som skal træde frem. 1.500 år senere ser mænd fra samme egn som Bileam en forunderlig stjerne, og da de følger den, leder den dem til et sted i Betlehem, hvor de finder det drengebarn, som Bileam har profeteret om, Messias, Israels håb.

LOVPRISNINGEN AF ISRAELS TELTE 
Der er endnu en detalje. Man kan undre sig over, at den væsentligste del af Messiasprofetien ikke kom før Bileam kunne se hele lejren, og da han så den, udbryder han:

”Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! Som palmer i lange rækker, som haver ved en flod, som aloe-træer, Herren har plantet, som cedertræer ved vand”

Hvorfor lovpriser han teltene og boligerne? Hvorfor ikke folket, som han skulle forbande? Måske fordi han ser noget, vi ikke lige opdager med det samme?

Gud beordrede Moses at lejre folket efter en specifik plan, og derved kom Israels lejr til at tage en bestemt form. 

KORSET I TABERNAKLET
De fleste af os kender til korset i Tabernaklet. Hele Tabernaklet er jo en profetisk billedbog, der i alle sine detaljer peger frem på Kristus, forsoningsværket og menigheden.

I Tabernaklet ser vi korset. Horisontalt står den syvarmede lysestage, røgelsesalteret, og skuebrødsbordet. De symboliserer vore liv i menigheden. 

"Vertikalt” ser vi vores livs forvandling fra en fortabt synder til et Guds barn, der kan stå med frimodighed bag forhænget i det allerhelligst 

Vi starter ved indgangen, som er Jesus selv. Så når vi til kobberalteret, der symboliserer Kristi offerdød på korset. Hertil er vi syndere frelste af nåde. Derefter når vi til tvættekaret inderst i forgården. Dette er et symbol på Ordet, som renser os. Hertil måtte kun præster gå. Resten af Israel måtte ikke gå så langt ind. Men vi er alle præster i den nye pagt, og alle har vi adgang til tvættekaret.

Så går vi videre ind i det hellige, hvor røgelsesalteret står ligefrem. Dette er vores bønsliv i menigheden og i lønkammeret, hvor vi står ind for Gud. På hver side af os finder vi symboler på menigheden, den syvarmede guldlysestage, formet som et træ og skuebrødsbordet med brødene.

Inde i det allerhelligste står pagtens ark, som er et billede på Kristus selv. Her finder vi nådestolen, som er Kristi trone. Ved Kristi blod har vi fået adgang ind bag forhænget i det allerhelligste.

KORSET I LEJRORDNINGEN
Dette kors i Tabernaklet gentager sig i lejrordningen, som Bileam så den. Gud beordrede, at når Israel skulle lejre sig, så måtte de sætte Tabernaklet op midt i lejren, og derefter skulle stammerne lejre sig tre og tre på hver side af Tabernaklet.

Ruben med to stammer mod syd, 
og de udgjorde 151.450

Dan med to stammer mod nord, 
og de udgjorde 157.000

Efraim med to stammer mod vest, 
og de udgjorde 108.000


Juda med to stammer mod øst, 
og de udgjorde 186.400


På billedet her, som Peter Hvidtved Larsen har lavet for mig til en undervisningsserie om Tabernaklet, kan man ane den figur, som tegner sig.

Herunder er en anden tegning af de telte og boliger, som fik Bileam til at proklamere sin profeti om Kristus, Løven af Juda stamme, den lysende morgenstjerne, som en dag skulle dø på et kors og blive hele verdens frelser.


"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bemærk dette: Du beder ikke for dem, du bagtaler. For du vil ikke bagtale dem, der er i dine bønner. Således er bønnen et mægtigt rensemiddel.
Leonard Ravenhill