E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 00:58

Fra Raptureready.com/ 
Af Jim Fletcher. 

Ud fra et verdsligt synspunkt ville det formentlig være et mysterium, hvorfor Israel altid er i nyhederne. Det er en lille nation, der er på samme størrelse som staten New Jersey, og den har ingen store naturressourcer. 

Israel er vigtig, men kun fordi Gud gav Israel løfter, som vil blive opfyldt. En af Bibelens største forudsigelser om Israel er allerede indtruffet. I 1948 blev Israel genfødt som nation. Genfødselen af den Jødiske stat burde have sat enhver tvivl til side, om at Gud havde opgivet Sin øjesten. 

"Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: ›Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«" (Ezek 37:11-14). 

"Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende." (Esaj 43:5-6). 

"På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner." (Esaj 11:11-12). 

Det, der gør Israel vigtig i Endetids-profetierne, er de mange Skrifter, der angiver, at Israel vil være den vigtigste ramme for de centrale Trængsels-begivenheder. 

"På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen." (Zak. 12:3). 

"Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet." (Åb 11:7-8). 

"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! - da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene." (Matt 24:15-16).

Emner
Israel
"dagens by 14-jan-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Rønne

Rønnes våben.pngRønne er den største by på Bornholm og hovedbyen i Bornholms Regionskommune. Byen har 13.568 indbyggere og ligger i Rønne Sogn, hvor Sankt Nicolai Kirke er sognekirke. Udenfor Folkekirken er bl.a. Pinsekirken, Baptistkirken og Jehovas Vidner.

Det er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai. I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen. 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De mennesker, som har udrettet allermest for Gud i denne verden, har været tidligt oppe for at bede. Den, som forspilder den tidlige morgens muligheder ved at gøre alt muligt andet end at søge Gud, vil ofte få svært ved at søge ham resten af dagen. For hvis ikke Gud er først i vores tanker og handlinger fra morgenen af, så vil han sikkert også komme på sidstepladsen resten af dagen.
E. M. Bounds