E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 23:06
Forfatter
Matthew Recker

Fra  Hbcnyc.org/
Af Pastor Matthew Recker.
(Som pdf-fil  her )

Når du hører ordet FUNDAMENTALIST, hvad tænker du så på? Det fremmaner sandsynligvis billeder i dit sind af uuddannede, radikale, religiøse mennesker. Måske er ordet fundamentalist et ord, der for dig betegner en offensiv person, som er åndeligt smålig, klam, noget uvidende og fanatisk. Jeg ønsker at definere, hvad bibelsk Fundamentalisme er. Det er min overbevisning, at bibelsk Fundamentalisme er historisk kristendom. Det er ét og det samme. Jeg ønsker at dele med dig, hvad de historisk Bibel-troende altid har ejet.

Hvad er definitionen på historisk fundamentalisme, eller bibelsk kristendom? Jeg forelægger dig dette til eftertanke:

Bibelsk Fundamentalisme er en bevægelse, som tror, adlyder, forkynder og hævder den absolut nødvendige lære i det ufejlbarlige Ord, og adskiller sig fra dem, der benægter disse klare sandheder.

Den teologisk liberale Kirsop Lake sagde: "Det er en fejl, som ofte gøres af uddannede personer, der tilfældigvis kun har lidt kendskab til den historiske teologi, at antage, at Fundamentalisme er en ny og underlig form for tænkning. Det er det ikke: Det er overlevelsen af en teologi, der engang var en almindelig ejendom for alle kristne. Fundamentalisten kan tage fejl. Det tror jeg, at han gør, men det er os, der har fraveget traditionen, og ikke ham, og jeg har ondt af skæbnen hos enhver, der forsøger at argumentere med en fundamentalist på grundlag af autoritet. Bibelen og Kirkens "corpus theologicum" er på den fundamentalistiske side."

En Bibelsk Fundamentalist er én der TROR på Bibelen.
Det vil sige, at han accepterer, hvad der er skrevet, i sin oplagte, normale, og bogstavelige forstand. For at tro på Bibelen må man fortolke Bibelen bogstaveligt. Når det drejer sig om det evige Guds Ord, synes man og at have den holdning, at man aldrig kan være sikker på, hvad Bibelen betyder, så den kan betyde det, vi synes.

NEJ! En bibelsk Fundamentalist ser Bibelen som klar og tydelig. Det betyder ikke, at der ikke er ting, der er "svære at forstå." Det betyder ikke, at gode mænd ikke kan blive enige om at være uenige i en række spørgsmål af mindre betydning. Bibelsk fundamentalisme har historisk set ikke været en menigheds-bevægelse. Der har været fundamentalistiske presbyterianere, fundamentalistiske metodister eller fundamentalistiske baptister. En fundamentalist tror på, hvad der står skrevet. En bibelsk fundamentalist mener, at de seksogtres bøger i vor Bibel er Guds Ord.

Luk 24:25-27:  "Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne."

Jesus troede på den ligefremme, normale, bogstavelige betydning af Bibelen. Skriften siger bogstaveligt, at Han ville blive født af en kvindes sæd - af en jomfru, og det blev Han. Skriften siger bogstaveligt, at Han ville blive født af Abraham, Isak og Jakob, og det blev Han. Skriften siger, at han bogstaveligt ville være fra Judas stamme og Davids æt, og det var Han. Skrifterne siger bogstaveligt, at Han ville blive født i Betlehem, at Han ville lide for vore overtrædelser, blive ført som et får til slagtning, og at Han ville opstå igen, og det gjorde Han!

Et af de stærkeste angreb på historisk, bibelsk Fundamentalisme i dag går på vores insisteren på en bogstavelig fortolkning af Guds Ord. Fundamentalister anklages for kætteri på grund af deres hårdnakkede holden på en bogstavelig opfattelse af Skriften. I et blad, kaldet "Ecumenical Trends" finder vi dette angreb: "Det ser ud til, at Fundamentalismen nu skiller sig ud fra kristendommen og udgør endnu en særskilt religion."

På grund af en bogstavelig fortolkning af Skriften søger de vantro religiøse at isolere og fordømme dem, der tror på Sandheden.

I en bog med titlen " What Catholics Believe"  hedder det, at beretningen om Jonas var en lignelse, ikke en historisk kendsgerning. Bogen støtter også tanken om, at Moses ikke har skrevet alle Mosebøgerne - de første fem bøger i Bibelen, at Esajas ikke skrev kapitlerne 40-66 i Esajas' Bog, at Daniel ikke skrev alt i bogen, som bærer hans navn, og at vi har udviklet os fra aberne snarere end at være skabt direkte i Guds billede.

Nu kan du tjekke din bibel på hvert eneste af disse punkter og opdage, at Jesus holdt fast på alle de ting, som Den Romersk-Katolske Kirke ikke holder fast i! (Matt 12:39-40).

I Lukas 24:44 forkyndte Jesus hele Bibelen, som det stod, og at Moses skrev loven, Luk 24:44: "Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne«. 

Jesus lærte en bogstavelig, direkte skabelse af Adam og Eva. I Matt 19:4:  "Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde."

Problemet hos bekendende kristne i dag er, at mange trosretninger understreger, hvorfor vi ikke skal tro på Bibelen. Beskyld ikke fundamentalisterne for at være splittende. Nej! Jeg står i dag, hvor alle Bibel-troende altid har stået, og det er ikke mig, der har ændret sig, det er de teologiske modernister, økumenister og Romanister, der til stadighed har ændret sig, og har forladt en simpel, bogstavelig tro på Bibelen.

En Bibelsk Fundamentalist er en, der ADLYDER Bibelen
Nu er der ingen, der er fuldkommen og uden synd, men de sande kristne i bibelsk forstand søger at adlyde Guds ord.

Joh 14:15:  "Elsker I mig, så hold mine bud."

Joh 15:14:  "I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer."

1 Joh 5:3:  "For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge."

Vi ser, at det at adlyde Gud er at elske Gud. Kærlighed til Gud er ikke slapt føleri eller klæbrig sentimentalisme. Kærlighed til Gud er lydighed af rent hjerte. Lydighed er essensen af kærlighed! Mange tror i dag, at kærlighed er at samles i store økumeniske korstog; jeg siger, at kærlighed er at adlyde Gud og trække sig bort fra dem, der ikke adlyder den klare lære i Skriften. Hjertet i fundamentalisme er et ønske om at adlyde Gud og leve helligt for ham. Historisk, bibelsk kristendom og fundamentalismen (det er virkelig ét og det samme) har altid stræbt efter bibelsk renhed og hellighed i det personlige liv samt i familielivet og kirkelivet.

En Bibelsk Fundamentalist FORKYNDER Bibelen
I den Bibelske Fundamentalisme eller den historiske/kristne bevægelse har der altid været hjerte og lyst til at prædike dette budskab for andre. HVORFOR? Fordi Jesus sagde til sine disciple:  "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen."  (Mark 16:15)

Jesus lovede, at Han ville være med dem, da Han sagde:  "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."  (Matt 28:20 b).

I Apostlenes Gerninger 1:8 lovede Jesus:  "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."

Den tidlige kirke og disciplene var fyldt med Helligånden, og resultatet af denne mægtige magt var en hellig frimodighed til at forkynde Kristus som korsfæstet og opstanden, og at Han kommer igen.

ApG 4:31:  "... de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed."

Løsladt fra fængslet, og formanet om ikke at prædike mere, svarede Peter:  "...men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt."  (ApG 4:20).

Ypperstepræsten beklager på et tidspunkt, hvordan disciplene  "...har[ I] fyldt Jerusalem med jeres lære..."  (ApG 5:28)

Hjertet i en bibelsk Fundamentalisme i dag er stadig at forkynde dette budskab til den yderste del af jorden: At nå vore samfund med evangeliet om Jesus Kristus, at sende missionærer ud fra vore kirker for at vende verden på hovedet med De gode Nyheder.

I dag har mange den ubibelske holdning, at vi ikke skal forsøge at "omvende" nogen, for dette er et ondt ord med negative betydning. Men vi bliver bedt om at prædike evangeliet, at forkynde at Jesus frelser. Hvis nogen kommer til en kold, religiøs institution, der ikke prædiker den frelsende nåde i Jesu Kristi - det være sig Baptister eller Katolikker, Jehovas Vidner, Mormoner, eller Islam - bør vi forkynde evangeliet for dem. En ting, der ikke på forhånd kan formodes, er, at en person er født på ny. Jesus sagde, at vejen til himlen er en smal vej, og få er de, som finder den. Vi skal forkynde Bibelen, så at mennesker kan kende Jesus Kristus som deres frelser og ven.

En Bibelsk Fundamentalist KÆMPER for troen
Judas 3 siger:  "Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige."

"Troen" står for den hele afslørede fylde af Sandheden, som findes i den inspirerede Skrift. Det nye Testamente er fuld af billeder af det militære og af krigsførelse. Vi skal tage Guds fulde rustning på, og vi skal udholde strenghed som en god Jesus Kristi soldat. Vi befinder os i en mægtig åndelig kamp, en kamp for sjæle om den evige Sandhed og det evige liv. Vi skal stå op for Jesus i denne kamp og ikke vige fra den rasende krig, som udkæmpes alle vegne omkring os. Vi skal kæmpe åndeligt for troen.

En bibelsk Fundamentalist har aldrig forsøgt at gennemtvinge omvendelse ved brug af sværd, og sand historisk kristendom er heller ikke nogensinde gået sammen med statsmagten for at kæmpe i dennes slag. NEJ! Det er et paradoks, at Fundamentalister anklages for at være barske, ukærlige og intolerante, for vi har aldrig tvunget nogen til at tro på vor Frelser, og hvis nogen nægter at acceptere Sandheden og tro på Jesus, så respekterer vi - desuagtet vi er uenige - deres beslutning.

Bibelsk Fundamentalisme er en bevægelse, som tror, adlyder, forkynder og strider for den afgørende lære om Skriftens ufejlbarlighed og adskiller sig fra dem, der benægter disse klare sandheder.

En Bibelsk Fundamentalist strider FOR den absolut nødvendige lære.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte de store trosretninger at blive udhulede af den liberale teologi og modernismen i Amerika; det vil sige, de begyndte at acceptere de rationelle argumenter om, at underne i Bibelen ikke var sande. Darwinistisk evolution begyndte at snige sig ind i kirken: at vi er udviklede i stedet for skabte. Den såkaldte højere kritik kom på mode: at Moses ikke skrev Mosebøgerne, at Daniel ikke skrev Daniels Bog, og at Esajas ikke skrev Esajas' Bog. Ægtheden af hele Bibelen kom i tvivl.

For at forsvare og bevare troen og holde fast på de grundlæggende sandheder i Kristendommen, og ikke overskride menighedernes grænse, blev en serie bøger skrevet for klart at definere, hvilken tro, der var afgørende for alle Bibel-troende. En række bøger blev skrevet, 12 i alt, der indeholder omkring 90 artikler af 64 forskellige forfattere, og disse bøger blev kaldt The Fundamentals. Nogle af forfatterne var CI Scofield, AT Pierson, Thomas Spurgeon, RA Torrey, og G. Campbell Morgan.

Udtrykket Fundamentalist blev opfundet af Curtis Laws i 1920, da han sagde, "Vi foreslår, at de, der stadig klamrer sig til de store fundamentaler, og som mener at kæmpe en kongelig kamp for de grundlæggende Sandheder, skal kaldes fundamentalister."

Disse bøger definerede klart de grundlæggende punkter i Historisk Kristendom: Jomfrufødselen, Jesus Kristi guddom, hans stedfortrædende død og legemlige opstandelse, hans andet komme, og Bibelens inspiration og autoritet.

Denne kamp mellem den teologiske liberalisme og fundamentalisterne blev udkæmpet i de almindelige menigheder og i USA's større byer og seminarier. I 1922 holdt Harry Emerson Fosdick, præst i den kendte Riverside Church i New York City, en tale med budskabet: "Skal Fundamentalisterne vinde?" Fosdick afvist alle de store doktriner i Bibelen sammen med EU-Theological Seminary i New York City og andre modernister.

Den velkendte Princeton teologiprofessor, Greshem Machen, tog i 1924 standpunkt for Skriften og udtrykte bekymring af hjertet:

"Der er tre mulige holdninger, man kan indtage i den aktuelle konflikt. I første række må man stå for Kristus. Det er det bedste. I anden række kan man stå for den anti-kristne modernisme. Det er det næstbedste. I tredje række, kan man blive neutral. Det er måske det værste af alt. Den værste synd i dag er at sige, at man er enig med den kristne tro og tror på Bibelen, for derefter at gøre fælles sag med dem, der benægter de grundlæggende Sandheder i Kristendommen. Aldrig var det mere åbenbart sandt, at han, som nu er med kristus er imod Ham. "

Bibelske Fundamentalister tror på Skriftens ufejlbarlighed
Ufejlbarlighed betyder simpelthen, at Bibelen er sand på alle områder. Ufejlbarlighed betyder uden fejl, uanset om det er på områder inden for historie, videnskab, geologi eller biologi.

Jesus sagde,  Dit ord er sandhed.

Hellige Guds mænd talte, hvad Helligånden tilsagde dem og skrev ord for ord, hvad Gud ville have dem til at skrive. Fundamentalistiske kristne har historisk set troet, at Bibelen i dens oprindelige skrifter var uden fejl.

Ethvert skrift er indblæst af Gud. Dette ufejlbarlige ord er blevet bevaret i gode oversættelser som King James Bible eller New King James Bible, eller NASV. Dette ord "ufejlbarlighed" er et ord, mange i den evangeliske verden ikke kan lide at bruge. Lad mig også understrege, at fundamentalisme ikke handler om én oversættelse. Ingen tvivl om, at King James Version har været den mest elskede oversættelse af mange fundamentalister i mange år, og det er den oversættelse, jeg elsker og bruger; men Bibelens ufejlbarlighed og autoritet er ikke baseret på KJV, men på de oprindelige skrifter og derefter på en lang række af de græske skrifter, som er blevet brugt til at oversætte Bibelen til vores sprog. Fundamentalisme er ikke baseret på, om man bruger King James Bible eller ej.

En bibelsk Fundamentalist skiller sig ud fra dem, der benægter disse klare sandheder.
Adskillelse er primært en positiv Bibelsk doktrin om Guds hellighed. Vi står FOR Sandhed, og er derfor IMOD løgn. 

I vor egen nation forsøgte Fundamentalisterne at udrense de liberale fra menighederne, da liberalismen begyndte at invaderer de store trosretninger. Da disse forsøg var mislykkedes omkring 1930, udskilte Fundamentalisterne sig og dannede deres egne kirker, skoler og missions-selskaber.

Udskillelse er funderet solidt i selve Guds karakter. Udskillelse er et udtryk for Guds hellighed.

1 Pet 1:15-16:  "men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«"

En bibelsk Fundamentalist eller en historisk kristen er ikke neutral overfor synd. Fordi Gud er hellig, må vi bryde med synd.

Rom 12:9:  "Afsky det onde, hold jer til det gode."

I dag søger den moderne evangelikalisme neutralitet med hensyn til dogmatisme og nogle moralske onder. I 1948 blev den moderne neo-evangeliske kirke født, da en Harold Ockenga bekræftede teologien hos de Fundamentalistiske, men afviste udskillelsen af de Fundamentalistiske. Den neo-evangeliske bevægelse blev født af kompromiser: Den holder fred med teologisk liberalisme, og den rummer vantro. Dette er i modstrid de Bibelske formaninger om at afslå at samarbejde med dem, der afviger fra Bibelsk Sandhed. De Bibel-tro skal ikke samarbejde med eller gå i dialog med de læremæssigt afvigende. Vi har fået befaling til at holde os fra dem.

2 Tim 3:5:  "I det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!"

Rom 16:17:  "Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!"

Gal 1:8:  "Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han."

Mr. Billy Graham har været førende i denne falske økumeniske enhed. Han er den mest kendte og populære prædikant i det seneste århundrede. Men Billy Graham har sagt: "Jeg tror ikke, at grundlaget for vort fællesskab skal være Skriftens ufejlbarlighed, men snarere at vort fællesskab skal bygge på vor Herre Jesus Kristi guddom."

Jeg har nyheder til Mr. Graham. Det er ikke historisk Kristendom eller bibelsk Fundamentalisme. Hvis vi ikke holder fast i Skriftens ufejlbarlighed, har vi ingen grund at stå på. Hvordan kan jeg vide, at Jesus er Gud, medmindre Bibelen er ufejlbarlig?

Mr. Graham, samarbejder i sine kampagner med dem, der afviser de grundlæggende, fundamentale sandheder. Der er ingen krav til de involverede om at holde sig til de grundlæggende principper i troen. Forud for Mr. Graham's kampagne i Buffalo i 1988 blev der sendt et spørgeskema til de kirke-ledere, der var involveret i kampagnen. Her er nogle af de stillede spørgsmål:

• Tror du på hele Bibelens inspiration? 7 sagde nej, 2 sagde ja.

• Tror du Gud skabte verden? 8 sagde ja, 7 sagde nej.

• Tror du på Kristi legemlige opstandelse fra graven? 13 sagde ja, 2 sagde nej.

• Tror du på et bogstaveligt helvede? 6 sagde ja, 10 sagde nej.

Billy Graham er ikke en historisk Fundamentalist. Der er ingen måde, hvorpå apostlen Paulus ville samarbejde med de vantro i forsøget på at vinde de fortabte. Den selv samme Mr. Graham samarbejder om behovs frelse.

Ikke kun det, men Mr. Graham har støttet det frafaldne Kirkernes Verdensråd. Et WCC Assemby møde i Vancouver promoverede taler som Dr. Dorothee Solle, der fordømte det Bibelske begreb om Gud og Hans Herlighed, og tilskyndede til en New Age "gud-bevægelse." Hun sagde til sine lyttere, at der burde skrives nye bibler. Andre talte om en gud-moder.

WCC søger konstant enhed med Romersk Katolicisme og forsøger at skabe en verdens-kirke, der er ledet af Antikrist selv.

Francis Schaeffer skrev i sin sidste bog med titlen,  "The Great Evangelical Disaster" , at "WCC står i fare for at blive et talerør for falsk tale til Kristenheden."

De Bibelske Fundamentalister lytter til formaningen i Åb 18:4:  "Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager."

Jeg har forsøgt at kommunikere, hvad Bibelsk Fundamentalisme er. Jeg beder om, at du er helt enig i følgende udsagn:

Bibelsk Fundamentalisme er en bevægelse, som tror, adlyder, forkynder og gør den vitale lære i det ufejlbarlige Skrift gældende og skiller sig ud fra dem, der benægter disse klare sandheder.

Jeg vil opfordre dig til at være på linie med en kirke, der er læremæssigt sund og Skriftmæssigt udskilt for Helligheden og Sandheden hos Gud. Måske må du forlade den kirke, du er i. Vi lever i en tid med frafald og kompromis, og for at være fuldt lydige imod Gud, beder jeg dig som Paulus:  "Kom ud fra dem og vær udskilt."

Kilde:  http://hbcnyc.org/manuscipts.html